Høringssvar

Efter gennemlæsning af høringsmaterialet ser vi frem til implementeringen af de nye tiltag ude på skolerne.

 

Overordnet set glæder vi os over, at oplægget kommer ud i så god tid, at der er en fornuftig mulighed for at planlægge næste skoleår, og sammenlignet med andre kommuner er vi langt fremme. Samtidig værdsætter vi, at langt de fleste beslutninger træffes på skolerne og opfordrer til gode processer på de enkelte matrikler med en stor grad af lærerinddragelse.

 

Vi vil gerne anerkende forslaget til indfasning af juniormesterlære i vores kommune. Det giver virkelig god mening at sammenkoble tiltaget med vores nuværende succesfulde erhvervsklasser (model 1). Det være sig både på det praktiske og økonomiske plan. Det er en god løsning med en deadline for valg af juniormesterlære inden d. 1/4 2025, det køber skolerne noget tid til planlægning. Ligeledes sætter vi stor pris på passagen omkring vejledning, da det er en nødvendighed, at eleverne modtager konstruktiv og professionel vejledning, når de skal træffe så centrale valg i forhold til deres fremtidige skolegang.

 

I vores optik vil det ligeledes være hensigtsmæssigt, at der laves en deadline for en eventuel tilbagevending til almen klasse, så både lærere og elever i de pågældende klasser kan få ro og tryghed til at bygge relationer og rykke eleverne fagligt derfra, hvor de befinder sig.

 

I forhold til model 2, hvor juniormesterlæren skal foregå i almene klasser, finder vi det vigtigt, at lærerne, der skal stå med opgaven, tages med på råd, og at der er opmærksomhed på, at omfanget af opgaven med at få praktikaftaler til at fungere er stort. En god kontakt til erhvervslivet er central og afgørende for kvaliteten af forløbet. Vi ved fra vores erhvervsklasser, at det kræver en stor indsats at få det til at fungere. Erhvervslivets opbakning er rigtig vigtig, og derfor er kontakten til lærerne både før, under og efter praktikforløb nødvendig, så der løbende kan rettes til, når noget ikke fungerer.

 

Af høringsmaterialet fremgår det, at elever, der er visiteret til specialtilbud, tilbydes juniormesterlære på UG-skolen. I den forbindelse har vi nogle betænkeligheder. Ifølge forslaget vil det i praksis blive sværere for specialelever at benytte sig af tilbuddet om juniormesterlære, da de ikke har de samme muligheder for juniormesterlære som elever i almen, da det at skifte skole jo så vil være forudsætningen for at kunne komme i juniormesterlære. Mange specialelever har i forvejen haft nok skoleskift. At skifte skole endnu engang kan betyde, at eleverne bliver løsrevet fra det kendte, trygge miljø og et brud med de tætte relationer, der er mellem eleven og de kendte lærere. Vi kan ligeledes være bekymrede for, at det at sætte specialelever for sig selv kan give eleverne en følelse af at være løsrevet fra det øvrige skolesystem. Vores lærere på specialområdet vurderer, at mange specialelever vil have interesse i at komme i juniormesterlære. Hvis det skal blive en succes for specialelever at komme i juniormesterlære, kræver det, at der er et stærkt samarbejde om eleven i juniormesterlære mellem skolen, forældrene og praktikpladsen. Vi ser det som helt afgørende, at lærere, som kender elevens behov og har et indgående kendskab til eleven, varetager det samarbejde.

I forhold til karaktergivning på 6-7 årgang er det vigtigt for os at give vores mening til kende. Vi ved fra følgeforskningen, at i omegnen af 30% af eleverne værdsætter karaktergivning, og at de hovedsageligt findes blandt de dygtigste elever. For de resterende 70% har det ingen eller negativ effekt. Med vores ambitiøse skolepolitik i baghovedet, så vil vi på det kraftigste opfordre skoleledere og bestyrelser til at tage afstand fra dette tiltag. Hvis dette synspunkt ønskes uddybet eller dokumenteret via forskningsbaserede undersøgelser stiller vi os gerne til rådighed.

 

Vedrørende den nye timebank er det vigtigt for os, at der skabes procedurer for transparens. I det udsendte høringsmateriale (s. 11) er det ikke let gennemskueligt, hvordan man er kommet frem til tallene i timebanken. Tallene kan sagtens være korrekte, men der er ikke transparens i beregningen af disse, hvilket gør det svært at give yderligere kommentarer til. Når implementeringen skal foretages lokalt, vil skoleplanen for den enkelte skole være et oplagt sted at redegøre for brugen af ressourcerne fra timebanken.

 

Generelt er beregninger på side 11 ikke let gennemskuelige uden uddybende forklaring.

 

Slutteligt skal det nævnes, at den økonomiske tildeling først er endeligt indfaset i 2030, så der vil være overslagsår, hvor tildelingen er mere begrænset. Ud over denne konstatering er det vigtigt at holde sig for øje, at ressourcen fra afskaffelsen af den understøttende undervisning i overvejende grad allerede er brugt på skolerne i forbindelse med afkortning af skoledagen og den deraf følgende konvertering til to-lærertimer, undervisning på mindre hold, CO-teaching, trivselsarbejde og andet.

Vores umiddelbare reaktion på det teknisk-administrative budgetforslag er en følelse af ambivalens.

 

Der er, siden økonomiaftalen mellem staten og KL blev tiltrådt i foråret, opstået en klar forventning om et retningsskift for og et løft af den borgernære velfærd. På den ene side er der en vis lettelse over, at vi ikke er iblandt den fjerdedel af kommunerne, der trods de guldrandede løfter skal finde besparelser for mange millioner. På den anden side må vi desværre konstatere, at det lokalt i Hedensted Kommune ikke blev til den nødvendige investering i skoleområdet, men i stedet en vedligeholdelse af det nuværende niveau. KL bør fremadrettet overveje deres kommunikation i forbindelse med fremtidige aftaler.

 

Vi bifalder oplægget til en 2-årig budgetperiode, da vi i høj grad har behov for, at der så vidt muligt bliver skabt ro om økonomien på det kommunale område. Vi kan ikke holde til kænguruøkonomi på det område, vi repræsenterer, da besparelser unægtelig vil medføre uro omkring personalesituationen.

 

Set i bakspejlet har vi som udgangspunkt for den foreslåede rammeregulering to dokumenter (Komponentrapporten og Skoleanalysen), samt en ikke-politisk vedtaget besparelse i foråret 2023.

 

I både skoleanalysen og komponentrapporten kan man læse, at skolevæsnet i Hedensted er underfinansieret. KL’s nøgletal for skoleområdet lægger op til, at 80 % af udgifterne til området anvendes til pædagogisk personale, hvilket ikke er tilfældet i Hedensted Kommune, som pt. ligger under dette tal.

 

15-10-5-0 modellen vil medføre, at et almenområde, der i forvejen er stærkt udfordret og underfinansieret, skal inkludere flere elever og samtidig være færre hænder om opgaven. Det vil medføre ringere undervisning for det enkelte barn, og opgavens kompleksitet for lærerne vil blive større. Det er af afgørende betydning, at man oplever en mulighed for at kunne lykkes med sine opgaver og gøre en forskel for den enkelte elev. Det er ganske enkelt ikke muligt at lave en kvalificeret undervisning til så uhomogent sammensatte grupper, som vi risikerer, når vi både skal inkludere flere børn og samtidig mister endnu flere ressourcer på almenområdet.

 

Når vi har et budget, der går lige over, er det også vigtigt at være opmærksom på en stigende kompleksitet år for år inden for vores område. Nye opgaver og udfordringer skal derved løses indenfor den samme ramme. På folkeskoleområdet kigges der blandt andet ind i følgende: en øget inklusion via udefinerede mellemformer, praksisfaglighed, der skal tænkes ind i alle fag, de 10% svageste skal have et løft, nye valgfag i overbygningen, juniormesterlære, der skal implementeres samt en ambitiøs skolepolitik, der gerne skal lykkes med at nå helt ud i klasserummet.

 

Kerneopgaven har også ændret sig markant og ligner nu mange steder følgende beskrivelse fra et debatindlæg i Politiken d. 13/8 i år.

 

“»Som lærer i folkeskolen i dag skal du ikke bare undervise og håndtere 20-25 børn i dit fag. Du skal også guide børn med psykiatriske diagnoser som ADHD og autisme, du skal hjælpe et barn med lav arbejdshukommelse videre, fastholde et andet barn med opmærksomhedsforstyrrelse, oversætte for børn med anden sproglig baggrund og agere korrekt, når et barn med angst får et anfald og forlader klassen. Det kan måske lyde overdrevet, men det er et ret præcist billede på hverdagssituationen for landets lærere«.”

 

Da lærerne i langt de fleste lektioner står alene med opgaven, og kompleksiteten i arbejdet når ovennævnte niveau, er det ikke nok at budgettet går lige over år efter år eller sågar rammes af store besparelser. Der skal investeres for at bibeholde folkeskolen som det naturlige førstevalg og ikke mindst for at nå de langsigtede mål – at folkeskolen bliver det rette tilbud for langt flere børn end nu.

 

Vi vil bede jer om at overveje behovet for et langsigtet syn på ressourcetildelingen til skolerne, en investering i fremtidens børn og unge og en debat om måden, vi driver skole på. Det er altafgørende for, om skolerne i Hedensted Kommune kan lykkes med opgaven.

 

Hedensted Lærerkreds deltager gerne i dialog, og I er altid velkomne til at kontakte os.

Jævnfør høringsnotatet for økonomimodel på specialundervisningsområdet ligger der med afsæt i budgetaftalen 2024 økonomisk set et godt grundlag for den videre håndtering af de ubalancer, der er på skoleområdet. Vi anerkender, at der nu er vished for de økonomiske rammer, men ser med bekymring på, at den pressede økonomi kan komme til at tilsidesætte de prisværdige intentioner i en ambitiøs skolepolitik og i sidste ende få alvorlige konsekvenser for børn og unge i vores kommune.

 

I vores optik er det dog mere hensigtsmæssigt, at der tales om en generel ubalance for læringsområdet, end blot den ubalance, der er på skoleområdet. Ca. 4 procent af børnene er allerede segregerede inden skolestart, og det økonomiske ansvar for langt de fleste har hidtil været pålagt skolerne, når barnet rammer den skolepligtige alder. Med 15-10-5-0 planen, der er vedtaget ved budget 2024, vil det betyde, at den samlede segregeringsprocent skal ramme ca. disse 4 procent.

 

Et af målene med økonomimodellen er ifølge høringsnotatet at bremse den stigende segregeringstendens og stabilisere niveauet for segregering. Vi er bevidste om, at dette høringsnotat fortrinsvis beskæftiger sig med det økonomiske aspekt, men konsekvenserne af, at skolerne uden nogen større ressourcetildeling skal rumme flere ressourcekrævende børn, er bekymrende. Med den tidligere omtalte 15-10-5-0 plan er det urealistisk, at skolerne kan nå at etablere og finde ressourcer til mellemformer og finde løsninger til at segregere færre elever, når det skal finansieres fra almendelen, der i forvejen er underfinansieret. På et område, der allerede er belastet af mange krænkelsesindberetninger, kan vi frygte, at arbejdsmiljøet for lærere og pædagoger på skolerne vil blive yderligere presset, og der vil være en stor risiko for en stigning i sygefraværet. Samtidig kan det også resultere i, at det bliver svært at give et skoletilbud med kvalitet for såvel børn fra almendelen som for dem, der nu skal inkluderes i almendelen. Det er i øjeblikket det økonomiske aspekt, der prioriteres, og det er i vores optik en kortsigtet strategi, der opstilles såvel i budget 2024 som i dette høringsnotat. Hvis vi for alvor skal løse udfordringerne på skoleområdet, skal de pædagogiske briller også findes frem, så vi kan kigge på, om det skoletilbud, der eksisterer, passer til de børn af tiden, vi har. Dette vil kræve en investering i området og ikke yderligere besparelser.

 

Vi ser positivt på mål nummer 3 – at det bliver mindre vilkårligt, hvordan den enkelte skole er stillet økonomisk – men frygter, at det samlede skolevæsen generelt som en konsekvens af rammestyringen vil blive yderligere underfinansieret om ganske få år, da en samlet merudgift til segregering vil skulle dækkes inden for den samlede ramme.

 

I notatets overvejelser om supplerende tiltag beskrives, hvorledes opdaterede inklusionsstrategier på skoleniveau vil være en central nøgle til at løse udfordringerne og dermed føre til færre segregerede elever. Vi er ikke i tvivl om, at dygtige lærere og ledere både har evner til og ambitioner om at udtænke strategier for inklusionen, men efter vores mening er det sammenligneligt med en ambitiøs skolepolitik, der også er udarbejdet af dygtige mennesker, men som er svær at implementere, når der ikke følger ressourcer med. Det er desuden noget nær umuligt at udtænke og formulere realistiske inklusionsstrategier velvidende, at de samtidig skal være udgiftsneutrale.

 

Vi har brug for at have mulighederne for at handle og leve op til politikker og strategier og ikke blot at formulere dem.

 

I Hedensted Lærerkreds anerkender vi, at begge modeller samt rammestyringen vil garantere, at der ikke er et merforbrug på skoleområdet, men samtidig bliver det umuligt at sikre kvaliteten af Hedensted Kommunes skoletilbud. Vi kan frygte, at begge modeller via rammestyringen vil føre til besparelser, da vi forudser, at segregeringsprocenten på ingen måde vil kunne reduceres til godt 4 procent i løbet af få år. Behovet for et langsigtet syn på ressourcetildelingen til skolerne, en investering i fremtidens børn og unge og en debat om måden, vi driver skole på, er altafgørende for, om skolerne i Hedensted Kommune kan lykkes med opgaven.