Der har ikke kommunalt været afsat ressourcer til en sænkning af de generelle undervisningstimetal i forbindelse med forhandlingsforløbet. Fokus har derfor i høj grad været på at skabe balance mellem opgaver og tid samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse via andre håndtag. Det betyder, at aftalen lægger op til helt ny grad af transparens i forhold til prioritering af opgaver på både skole- og individniveau.
Blandt væsentlige elementer kan nævnes:
- aftale om selvtilrettelagt tid for alle. Det betyder, at lederen fremover udarbejder aktivitetsmødeplan for 1480 timer årligt, mens læreren har de resterende 200 timer som selvtilrettelagt tid (svarende til 5 timer ugentligt i de 40 skoleuger). Ønsker en lærer ikke selvtilrettelagt tid, planlægger lederen 1680 timer i aktivitetsmødeplan
- at forberedelse for den enkelte lærer som pejlemærke estimeres til halvdelen af undervisningstiden
- aftale om klasselæreropgaven, herunder estimering af tid til opgaven.
Desuden er der aftaler om estimering af tid til prøveafvikling i forbindelse med Folkeskolens Prøver, efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt TR-opgaven.